Meditation & Mindfulness

Kan meditation & mindfulness helbrede?

Forskere mener, at vi ved hjælp af simple tankeøvelser, kan ændre vores hjerne og krop. Min egen erfaring rummer på oplevelser helt tilbage fra barndommen, hvor jeg som 11-årig lærte at meditere. Gennem min daglige meditationspraksis har jeg på egen krop og sjæl følt, hvor berigende disse teknikker er. Både psykisk og fysisk. Min passion for disse teknikker har endvidere medført, at jeg har undervist et utal af børn og voksne gennem mange år. Responsen har aldrig været til at tage fejl af – det virker – hvilket nedenstående også bekræfter.

Læs mere om meditation og mindfulness

Ca. 430.000 mennesker i Danmark lider i dag af stress og har alvorlige symptomer. Symptomer som manifesterer sig på mange måder: smerter i muskler og led, allergi, dårlig fordøjelse, glemsomhed, manglende energi, angst, forhøjet blodtryk, søvnløshed, hudproblemer og eksempelvis periodisk dårligt humør. Altså et meget bredt spektrum af symptomer. 1/4 af alle hjertesygdomme skyldes stress, altså noget, der kan få fatal udgang. Faktisk dør 1400 danskere hvert år af stress.

I Harvard Medical School, USA har forskeren og hjertelægen, Herbert Benson undersøgt, at stress påvirker vores gener. 60 – 90 procent af alle lægebesøg i den vestlige verden har ikke påviselige årsager, men skyldes stress. Hvis vi er fastlåste i en stresstilstand for længe, bliver vi syge. Denne professor har studeret meditative ritualer i over 40 år og set, at de mennesker, der praktiserer meditation producerer det stik modsatte af stress: nemlig en afspændingstilstand. Hans forskerteam undersøgte og fandt ud af, af de mennesker, der har praktiseret meditation i mange år, viser store forskelle i over 2200 gener. Det er gener, der reducerer stress, gener der modvirker betændelser, og gener der modvirker ældning. Meditation påvirker altså direkte vores arvemasse.

Danske forskere opdager, at hjernen forandrer sig – det forreste område i hjernen, hvor stress kan ses, forandrer sig ved meditation. Hjernestammen forandrer sig – og det styrer ubevidst vores hjerte, åndedræt og evnen til at bekæmpe sygdomme. Noget der alt sammen er stressreducerende. Meditation ændrer dermed krop og hjerne i en balanceret retning.

Meditation kan helbrede. Forskere har eksempelvis med held hjulpet psoriasispatienter. Disse helede hele fire gange hurtigere, end de, der ikke mediterede. Fokuserede tanker påvirker altså direkte celledelingen i huden. Det vil sige, vores biologi kan påvirkes direkte på en sund og helbredende måde.

Kun efter otte ugers meditation vil over 1500 af dine gener blive aktiveret. Vores tanker kan altså på yderst kort tid påvirke generne. Meditation giver evnen til at træde tilbage fra vores normale reaktion. Større glæde og mindre stress er for mange uopnåelige mål, men med værktøjet meditation eller fokuseret indadvendt opmærksomhed kan det nu lade sig gøre.

Det synes jeg er fantastisk og vil gerne lære dig at benytte dette værktøj, fokuseret indadvendt opmærksomhed eller meditation. Jeg har over 50 års erfaring i meditation og har undervist i mange år.

De fleste virksomheder ønsker raske, balancerede medarbejdere med dynamisk overblik, ro og fokus, som overordnet forbedrer bundlinjen. Derfor tilbyder AlsSund & Rask også meditationshold på arbejdspladsen. Ring og hør nærmere.

Særligt udsatte grupper – hjertepatienter – cancerpatienter – gravide – har stor effekt af meditation og mindfulness. Det beviser forskningen entydigt i dag. Disse grupper har AlsSund & Rask en stor interesse i at hjælpe. Så tilhører du en af grupperne, kan du ringe hertil, hvor vi så vil administrere oprettelsen af hold. Ring og hør nærmere.Nu er videnskaben helt på plads
Vi holder selv meget nøje øje med, hvordan omverdenen efterhånden forstår og kan dokumentere effekten af meditation og træning i mindfulness. Læs her en artikel fra det anerkendte Videnskab.dk: 
http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-virker-mindfulness

Er du til tv-udsendelser, ligger her et link til en udsendelse, DR2 har sendt, netop om meditation og forskernes anerkendelse af dette urgamle fænomen. Udsendelsen er særdeles informativ og varer små 30 minutter. Jeg håber, den kan give dig indsigt i nogle af meditationens gavnlige effekter. God fornøjelse.
Klik her: http://www.youtube.com/watch?v=2yICdtUmGGg

Døgnrytmen er afgørende for, hvornår din indlæring er bedst. Hvis du står op omkring kl. 6, vil din døgnrytme se cirka sådan ud:

  • Mellem kl. 8-10 har du en stor overvægt af alfabølger, fordi du er mest optaget af egne problemer og hverdagen generelt.

  • Mellem kl. 10-12 skifter overvægten til betabølger, og det betyder, at du nu er indstillet på at “hente data” ind i hjernen. 

  • Mellem kl. 12-14 er det atter alfa, der dominerer. 

  • Mellem kl. 14-16 domineres du af betabølgerne – og så videre.

Vi tilbyder